Aktiviteter

Aktiviteter


 

I LytteLab tilbyder vi individuelle samtaler, samtalegrupper og café med sociale arrangementer til dig, som er i alderen 12-25 år og savner positive, rummelige fællesskaber at indgå i med ligesindede unge.

 

Har du brug for én at tale med?

Vi kan alle sammen møde udfordringer, men nogen gange kan de fylde så meget, at de bliver altoverskyggende i hverdagen. Måske er det svært at se, hvordan du skal håndtere det hele?

 

I LytteLab er der hjertevarme. Vi lytter, hjælper og motiverer dig til at indgå i dialog om det, der ellers er svært at tale om. Det er gratis og uforpligtende, og det er helt op til dig, hvad du vil snakke om.

 

Ingen problemer er for store eller små. 

Måske føler du dig ensom? Måske føler du dig uden værdi? Måske føler du dig fortvivlet? Måske gør du skade på dig selv? Måske savner du en voksen at tale med?

 

I LytteLab er der plads til, at du kan få talt om dine problemer i et fortroligt rum. Her får du mulighed for at tale om det, der fylder, blive hørt og set - og at du ad den vej bliver rustet til at håndtere dine problemer og arbejde med eventuelle uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, som du går og tumler med.

 

Mød os

LytteLab har en projektkoordinater, som er ansvarlig for den daglige drift. LytteLab drives derudover af kvalificerede frivillige, som har personligt og/eller fagligt kendskab til børn og unges udfordringer og som brænder for at skabe trygge, hyggelige rammer for børn og unge.

Kom godt i gang i LytteLab

Alle er velkomne til at høre mere og møde os til en uforpligtende samtale.

 

Kender du en ung, der kunne have gavn af vores tilbud? Så hører vi meget gerne fra dig. 

 

Kontakt os på mail: kontakt@lyttelab.dk,

telefon og sms 30 52 39 36 eller

via kontaktformularen på vores hjemmeside.

 

Hos os kan du være tryg

Vi starter med en uformel indledende samtale. Ønsker du et individuelt forløb eller opstart i en samtalegruppe, skal du til en indledende samtale først.

 

Til samtalen vil vi fortælle dig om LytteLab, og vi vil også spørge ind til dig for at lære dig lidt bedre at kende og dermed sikre, at du får en god oplevelse i LytteLab.

 

Samtalerne finder sted i vores lokaler i Underværket, Stemannsgade 9C, 1. sal, 8900 Randers C.

 

Anonymitet og samtykke

Du kan henvende dig anonymt. Er du under 18 år og ønsker et individuelt forløb eller opstart i samtalegruppe, er dine forældres samtykke påkrævet.

Dette hjælper vi dig gerne med. 

 

Du har dog altid mulighed for at komme i vores café og deltage i vores sociale arrangementer og få én snak - også uden dine forældres samtykke.  

 

       KONTAKT OS



      Stemannsgade 9C, 1. sal

       8900 Randers C

 30 52 39 36

KOM IND TIL EN SNAK

 

Alle er velkomne til at høre mere og møde os til en uforpligtende samtale.

 

Kontakt os og aftal en tid med LytteLabs projektkoordinator.

Vi glæder os til, vi ses!

FØLG OS

 

Du finder os på Facebook og Instagram. Her kan du bl.a. følge med i de sociale aktiviteter i LytteLab og se hvilke events, vi deltager i.