Om LytteLab

 

 

LytteLab er åben rådgivning for dig, der har brug for nogen at tale med, og hvor du har mulighed for at være en del af et positivt fællesskab med andre unge i alderen 12-25 år.

 

I LytteLab arbejder vi for at skabe konstruktive fællesskaber, hvor unges psykiske sundhed og fundament for en god tilværelse styrkes gennem indsigt i egne handlemuligheder. Projektet skal ses som et forebyggende tilbud i samarbejde med Socialforvaltningen i Randers Kommune. Ved at tilbyde et åbent og gratis rådgivningstilbud får unge i alderen 12-25 år let adgang til en voksen ressourceperson og får samtidig mulighed for at træne sociale færdigheder i fællesskab med ligesindede unge.   

 

LYTTELAB ER DIN INDGANG TIL HJÆLP

Vi kan alle sammen møde udfordringer, men nogen gange kan de fylde så meget, at de bliver altoverskyggende i hverdagen. I LytteLab er der hjertevarme. Vi lytter og hjælper børn og unge til at indgå i dialog om det, der ellers er svært at tale om. Det er gratis og uforpligtende, og det er helt op til dig, hvad du vil snakke om. Ingen problemer er for små eller store. 

 

HOS OS KAN DU VÆRE TRYG

I rådgivningen løftes opgaverne af projektkoordinatoren, der er ansvarlig for den daglige drift og en gruppe kvalificerede og engagerede voksne, der alle yder en frivillig indsats. Uanset udfordringer bliver du i LytteLab mødt i øjenhøjde. Vi bestræber os på at imødekomme dig og dine behov.

Alle er velkomne til at høre mere og møde os til en uforpligtende samtale.

Unge kan henvende sig uden visitiation. 

 

Kontakt os og aftal en tid med LytteLabs projektkoordinator:

Kontakt os på mail: kontakt@lyttelab.dk,

ring/ SMS 30 52 39 36 eller via kontaktformularen på vores hjemmeside

 

RÅDGIVNINGENS BAGGRUND

LytteLab er oprettet som et projekt med midler fra Socialstyrelsen og løber over en periode på 2½ år. Projektet gennemføres i samarbejde med Socialforvaltningen i Randers Kommune.

Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem står bag LytteLab og driver derudover en lang række selvejende institutioner for sårbare børn, unge og voksne samt flere projekter, hvor frivillige kræfter spiller en central rolle. Foreningen bygger sit sociale arbejde på et folkeligt og folkekirkeligt grundlag ud fra kerneværdierne:

  • værdighed
  • fællesskab
  • livsudfoldelse
  • tillidsfulde relationer.

 

Læs mere om Jysk børneforsorg/Fredehjem

OM LYTTELAB

       KONTAKT OS


      Stemannsgade 9C, 1. sal

       8900 Randers C

 30 52 39 36

KOM IND TIL EN SNAK

 

Alle er velkomne til at høre mere og møde os til en uforpligtende samtale.

 

Kontakt os og aftal en tid med LytteLabs projektkoordinator.

Vi glæder os til, vi ses!

FØLG OS

 

Du finder os på Facebook og Instagram. Her kan du bl.a. følge med i de sociale aktiviteter i LytteLab og se hvilke events, vi deltager i.